Søndagslukning

Søndagslukning

Kære kunder

Fra oktober holder vi søndagslukket

Søndag den 4. oktober bliver den sidste søndag, hvor der er søndagsåbent hos os.

Det er en kæmpestor beslutning for os, som vi har tænkt MEGET grundigt over det seneste års tid. Lars har været her i 32 år, mens Uffe har drevet forretningen siden 1997 og arbejdet i bageriet siden 1988. Vi elsker at bage godt brød af høj kvalitet til jer – men vi må også erkende, at vi ikke bliver yngre, og at de mange år i bagerfaget kan mærkes i kroppen.

Vi er helt bevidste om, at friskbagt brød for mange af jer er en fast del af søndagshyggen, og derfor håber vi naturligvis på jeres forståelse.

Samtidig ser vi søndagslukning som en tendens flere steder i branchen – og som en mere bæredygtig måde at skabe et arbejdsliv, hvor bageri, medarbejdere og familieliv kan gå hånd i hånd.

Netop fordi vi gerne vil blive ved med at bage i mange år endnu, har vi valgt at foretage denne ændring. Vi tænker også på bageriets fremtid. Måske bliver det en dag Christopher eller en anden ung bager, der fører stedet videre – og så vil vi gerne have været med til at skabe nogle rammer, der gør bagerfaget attraktivt og muligt at forene med et familieliv.

Den 19. oktober 2027 kan vi fejre bageriets 150-års jubilæum, og vi glæder os til fortsat at bage til jer frem mod jubilæet – og forhåbentlig i mange år derefter.

Vi bager naturligvis lidt ekstra om lørdagen, så I kan blive godt forsynet til søndagshyggen

Vi håber, at I vil tage godt imod ændringen og fortsat bakke op om os og jeres lokale bageri.

De bedste hilsner
Team Gertz

Gertz-Danish-Bakery-Nyborg


0
0
Kurv
Din kurv er tomGå til shop